Sådan tager vi ansvar
Hos I SAY tror vi på omtanke i alt, vi gør. For os handler design ikke kun om at skabe smukt tøj, men om at tænke over, hvordan det føles at have på – og hvordan det bliver til. Vi vælger vores materialer med omhu og samarbejder tæt med producenter, vi har tillid til. Vi ved, at gode relationer og gennemsigtighed betyder alt, når man vil gøre sig umage.
Vi tror ikke på hurtige trends eller perfekte kroppe – vi tror på at skabe styles, der passer til rigtige kvinder i alle former og størrelser. Tøj, der giver dig lyst til at være dig selv, og som du har lyst til at tage på igen og igen.
Når du vælger vores tøj, ønsker vi, at du kan gøre det med ro i maven. Vi ved, at vi ikke kan løse alverdens udfordringer alene. Vi ved, at vi ikke er perfekte. Men vi gør os umage med at træffe bedre valg, store som små. Så du kan vælge vores tøj med tryghed og glæde – og have det på med god samvittighed.

Better Cotton Intiative (BCI)
Vi samarbejder med Better Cotton for at forbedre bomuldsavl globalt.
Better Cotton er verdens førende bæredygtighedsinitiativ for bomuld. Better Cotton’s mission er at hjælpe bomuldssamfund med at overleve og trives, samtidig med at miljøet beskyttes og genoprettes. De fremmer bedste praksis inden for mere ansvarlige produktionsmetoder ved at uddanne landbrugssamfundet, der dyrker bomuld. Better Cotton er fremskaffet via et system med massebalance og kan ikke fysisk spores til slutprodukter. Better Cotton er ikke en vare, men en sag, som deles af alle, der bekymrer sig om bomuld og dets bæredygtige fremtid.
På nuværende tidspunkt er 66% af vores bomuldsforbrug fremskaffet som BCI bomuld og økologisk bomuld. Vores mål for 2027 er, at 80% af vores totale indkøb af bomuld er fremskaffet som enten Better Cotton eller økologisk bomuld.
Læs mere om Better Cotton her.
I SAY’s medlemsnummer er 1005621.

OEKO-TEX® Standard 100
OEKO-TEX® Standard 100 by OEKO-TEX® er et af verdens mest anerkendte mærker for tekstiler testet for skadelige stoffer. Det står for tillid og høj produktsikkerhed for forbrugerne. Når en vare bærer OEKO-TEX® Standard 100-mærket, kan du være sikker på, at alle komponenter – stof, tråd, knapper, lynlåse og andet tilbehør – er testet for skadelige stoffer og vurderet som uskadelige for menneskers helbred.
For at opnå OEKO-TEX® Standard 100 by OEKO-TEX® certificering skal alle materialer og komponenter overholde de omfattende testkriterier i OEKO-TEX® Standard 100 by OEKO-TEX®. Testene udføres ensartet over hele verden af uafhængige OEKO-TEX® institutter, som for eksempel Teknologisk Institut i Danmark, og kan anvendes på alle tekstilprodukter – fra tråd til færdigt produkt.

LENZING™ ECOVERO™ Viscose
LENZING™ ECOVERO™ Viscose er et viskosefiber-mærke, som har til formål at sikre ansvarlig produktion for et mere bæredygtigt miljø. Viskosefiberen er certificeret med EU-miljømærket, som kun uddeles til produkter og services, som har en væsentlig mindre miljømæssig påvirkning gennem hele deres levetid. Råmaterialet til fibrene er træ, som omdannes til tekstilfibre ved brug af 50% mindre vand og CO2-emissioner end ved produktion af generisk viskose. Til sidst renses vandet, inden det ledes tilbage til naturen. Et særligt fremstillingssystem gør det muligt at identificere LENZING™ ECOVERO™-viskosefibrene i slutproduktet, selv efter lange tekstilforarbejdnings- og transformationstrin gennem værdikæden. Når du køber tøj mærket med LENZING™ ECOVERO™ på skiltet, kan du derfor være 100% sikker på, hvor den bæredygtige viskose stammer fra.
I SAY har en LENZING™ ECOVERO™ Viscose produktlicens på alle styles.

Økologisk bomuld
Bomuld er et af de mest populære materialer til tøj, grundet dets mange gode funktioner. Vi må dog ikke glemme, at den omfangsrige produktion har både menneskelige og miljømæssige konsekvenser. Vi stræber efter at bruge økologisk bomuld eller Better Cotton, når vi producerer bomuldstøj. Akkurat som med økologiske grøntsager må man ved dyrkning af økologisk bomuld ikke benytte pesticider og uorganisk gødning. Det betyder, at du får et stykke tøj, hvor garnet er fremstillet helt uden brug af giftige kemikalier, og det er naturligvis bedre for både dig selv og for miljøet.

Genbrugspolyester
Vi synes, at det er helt fantastisk, at vi kan forvandle brugte plastikflasker til modetøj. Polyester er et af de mest populære materialer i tekstilbranchen, fordi fiberen er så stærk. Derfor er tøj af polyester langtidsholdbar, nem at holde og rengøre – også krøller den heller ikke! Mange plastikflasker flyder rundt i verdens have, mens andre bliver smidt ud tilfældige steder. Flaskerne forurener naturen, og tager mere end 1000 år at nedbryde. Men heldigvis kan flaskerne få nyt liv, og bidrage til et bæredygtigt initiativ til produktion af polyester, som vi alle kan få glæde af. Genanvendt polyester er lavet ud af brugte plastikflasker, og omdannet til nye polyesterfibre. Det genbrugspolyester vi bruger her hos I SAY, er "post-consumer", hvilket betyder at flaskerne tidligere har været brugt af forbrugere. På denne måde er vi med til at genanvende de mange plastflasker. Til en t-shirt af genbrugspolyester går der ca. 10 halvliter PET plastikflasker.

Metervarer produceret i Danmark
Dansk design og produktion står vort hjerte nært. Og en del af vores garner bliver strikket til stof hos vores samarbejdspartner Sontex i Ikast, Danmark. Det betyder meget for os, at vi kan støtte den lokale produktion i Danmark, og dermed også bidrage til et bæredygtigt tiltag ved fremskaffelse af metervarer.
Vores lokalt producerede metervarer er derudover alle enten OEKO-TEX® Standard 100 certificeret eller strikket af Better Cotton garner.

FSC Forest Stewardship Council
FSC er et bæredygtigt initiativ til produktion af træ. De sikrer omtanke for mennesker, dyr og natur i skove, hvor vi kan bruge produkter lavet af træ med bæredygtige initiativer for øje. FSC har fokus på mange forskellige indsatsområder og aktiviteter for at styrke FSC-mærket. Især arbejder de på at skabe et bedre system for de mange virksomheder, skovejere og organisationer, som arbejder med FSC. FSC-certificerede skove fredes helt, og der fældes ikke mere træ, end skoven selv kan reproducere. Truede dyr og planter beskyttes fra disse skove. Der bruges så vidt muligt lokal arbejdskraft, dog skal skovarbejderne have ordentligt sikkerhedsudstyr, løn og den rette uddannelse. I et FSC-certificeret produkt, skal alle led i leverandørkæden ligeledes have en FSC-certificering. Så du kan købe træ og papir fra skove med bæredygtige tiltag. I SAY bruger FSC-certificerede produkter til blandt andet vores emballage og hangtags.
Bygget på tillid og omtanke
God samvittighed er tråden i alt, hvad vi foretager os. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har et nært og tillidsfuldt forhold til vores nøje udvalgte håndfuld af leverandører.
Vi ved, at vores tøj produceres af mennesker med gode arbejdsvilkår. Vi ved, at de kan levere, og at de leverer en høj kvalitet. Og at materialerne er udvalgt med øje for bæredygtige initiativer.
For os er bæredygtige initiativer mere end en trend. Det er en holdning, og vi går oprigtigt op i, hvor vores materialer stammer fra, hvordan tøjet produceres, af hvem og hvilket aftryk det har på miljøet. Ligesom at det er en prioritering, at vores emballage, hangtags og andet lever op til certificerede materialer.
Det er vigtigt for os, at vores produkter imødekommer Better Cotton, OEKO-TEX® Standard 100 by OEKO-TEX® og andre internationalt anerkendte standarder, så du trygt kan handle I SAY med god samvittighed overfor din krop og dine omgivelser.