Gå til indhold

Opdateret september 2025

Festtøj til jul og nytår 2025 – find inspiration her

December byder på mange særlige øjeblikke – fra den årlige julefrokost til juleaften og nytårsaften. Det er en tid fyldt med glæde, hygge og festlige begivenheder, men også en tid, hvor det store spørgsmål melder sig: Hvad skal jeg have på?

Når det er koldt og mørkt udenfor, kan vi lade os inspirere af sæsonens smukke farver, glitrende detaljer og lune lag. Vi vil gerne hjælpe dig med at finde det perfekte outfit, så du føler dig både komfortabel og fantastisk – uanset om det er til julens hyggelige sammenkomster eller når det nye år skal fejres.

Læs med her og få tips og inspiration til at sammensætte festtøj til jul og nytår, der passer til din personlige stil – hvad enten du er til det klassiske, det moderne eller en kombination af begge.

Moments worth celebrating

Find det rigtige festtøj til julefrokosten

Den årlige julefrokost er en skøn anledning til at hygge sig og fejre sæsonen med kolleger, venner eller familie. Vælg et outfit, der både er behageligt og stilfuldt – så du kan nyde aftenen uden at skulle bekymre dig om, hvordan tøjet føles.

I år finder du hos os mange festlige kjoler, som passer perfekt til julefrokostens stemning – fra smukke mønsterprints til enkelte styles i dybe, røde nuancer, der emmer af jul.

Vil du skabe et mere personligt udtryk, kan du vælge en kjole med feminine detaljer som blonder, glansfulde materialer eller et flatterende snit, der fremhæver din figur. Style den med et par elegante hæle eller klassiske støvler og et let lag, så du både er festklar og komfortabel hele aftenen.

Det glitrende sæt
Gå efter styles med rhinsten, metallisk materiale eller en glimtende effekt, der fanger lyset og skaber den helt rette feststemning. Style med hæle for et elegant look – eller vælg loafers eller støvler, hvis du vil være komfortabel hele aftenen.

Outfittet til juleaften

Juleaften er en helt særlig aften fyldt med nærvær og hygge. Dit outfit skal derfor være behageligt, men stadig have et strejf af festlighed, så du føler dig både afslappet og smuk, mens du nyder aftenen med dem, du holder af.

Den tidløse kjole

En knælang eller lang kjole er altid et sikkert valg til juleaften. Vælg en blød strikkjole i rolige nuancer for et hyggeligt udtryk, eller en velourkjole med glans for et mere elegant look. Pynt med enkle smykker og strømpebukser – eller leggings – og afslut med et par fine sko eller støvletter, der passer til kjolens stil.

Varme lag med stil

En klassisk sweater eller cardigan i en dyb rød, grøn eller neutral farve kan være perfekt, hvis du vil holde looket mere afslappet. Style den med en nederdel eller et par pæne bukser, og vælg fodtøj, der matcher stemningen – fra hyggelige hjemmesko, hvis aftenen holdes casual, til støvler eller sko, hvis du ønsker et mere gennemført udtryk.

Outfittet til nytårsaften

Nytårsaften er aftenen, hvor vi siger farvel til året, der gik, og byder det nye velkommen – og det må gerne fejres med lidt ekstra glans. Vælg et outfit, der får dig til at føle dig både smuk og komfortabel, så du kan nyde aftenen fuldt ud.

Satinfavoritterne
Satin er en klassiker til nytårsaften, og i år finder du både smukke bluser og kjoler i glansfulde materialer, der fanger lyset på den helt rigtige måde. Style en elegant bluse med en klassisk nederdel eller bukser for et moderne look, eller vælg en kjole, der gør det nemt at være klar til hele aftenens festligheder. Afslut med enkle smykker og hæle – eller et par pæne støvler, hvis du vil kunne danse natten lang.

Den klassiske blazer
En blazer er altid et godt valg, når du vil have et look, der føles både festligt og tidløst. Style den med en smuk blondetop og et par bukser for et klassisk udtryk, eller vælg en nederdel for et mere feminint look. Lysere nuancer under blazeren kan give en smuk kontrast og gøre outfittet endnu mere levende.

Lad os hjælpe dig med at finde dit festtøj til jul og nytår

Vi håber, at du har fået inspiration til dit festtøj til jul og nytår. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas og glad i det, du har på – så du kan nyde sæsonens mange særlige øjeblikke. Har du brug for hjælp til at finde det helt rigtige outfit, sidder vi altid klar til at guide dig.

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et smukt nytår.

Fortsæt med at læse

Plejeguide – sådan passer du bedst på dit tøj

Hvordan bevarer du blødheden og pasformen i dine yndlingsstyles? I denne plejeguide deler vi vores bedste tips – så dit tøj holder længere.

Basis du kan stole på – glat, blødt og behageligt hele dagen

Smørbløde toppe, klassiske snit og høj kvalitet. I dette indlæg viser vi dig vores mest pålidelige basisstyles – og hvordan du bruger dem i din hverdag.

Derfor er denim en evig klassiker – og hvordan du styler det i 2025

Der er bare noget ved denim. I dette indlæg deler vi vores egne favoritter og viser, hvordan du kan style dem – fra enkeltdele til komplette denimlooks.  

Kurv

Du mangler kun 799 kr før fri fragt!
Gratis fragt gælder kun levering til Danmark til GLS pakkeshops.