Gå til indhold

Salgs- og leveringsbetingelser

1. Generel information

www.isay.dk ejes og drives af I SAY A/S.

E-mail: care@isay.dk

Adresse: Knudlundvej 3, 8653 Them, Danmark. 

Tel: + 45 30 53 42 73

CVR: 29 01 17 53

(herefter "I SAY eller www.ISAY.dk”)

Når et køb foretages på www.isay.dk accepteres nedenstående vilkår og betingelser.

 

2. Placering af en ordre

På www.isay.dk har vi åbent 24 timer i døgnet - alle ugens dage, og du kan næsten altid foretage et køb på vores webshop. Det kan dog ske, at vi lukker shoppen for vedligeholdelse. Du kan kun foretage online køb, når shoppen er åben og tilgængelig. 

Aldersgrænsen for at lave et køb på www.isay.dk er 18 år, og der skal være knyttet et gyldigt betalingskort til købet som vi accepterer. Er man under 18 år kan købet gennemføres med tilladelse fra en forælder eller tilsynsværge.

På baggrund af ovenstående fritager I SAY A/S sig fra al ansvar, hvis et køb foretages på www.isay.dk af en person under 18 år uden tilladelse fra en forælder eller tilsynsværge.

Når en ordre placeres på www.isay.dk indsendes basisdata herunder navn, faktureringsadresse, leveringsadresse, e-mail adresse og telefonnummer. I SAY A/S opbevarer disse informationer i overensstemmelse med vores persondatapolitik.

Umiddelbart efter afgivelsen af en ordre modtages en ordrebekræftelse. Der er herved indgået en bindende købsaftale med os. Når ordren er accepteret, vil en leveringsbekræftelse blive sendt til den angivne e-mail. Venligst kig i din spam mappe/uønsket post for at sikre, at du modtager e-mailen med ordrebekræftelse og leveringsbekræftelse. 

I SAY er ikke forpligtet til at levere varer, der er udsolgt lager. 

 

3. Priser & betaling

  • Mobilepay
  • Dankort/Visadankort
  • Visa/Visa electron
  • Mastercard
  • Anyday

Du kan altid være helt tryg ved dine betalinger når du handler hos I SAY. Evt. kortgebyr, der er forbundet med dit køb, afholder vi. Vi trækker først pengene, når varerne er afsendt. Alle priser hos I SAY er pålagt dansk moms på 25%. Priserne er angivet uden fragt. De totale priser inklusiv leveringsomkostninger vil fremgå inden den endelige ordrebekræftelse. Vi forbeholder os retten til at ændre vores priser uden varsel ved stigende omkostninger eller generelle udviklinger i detailpriserne. Alle købsaftaler, ordrebekræftelser mv. indgås på dansk og der afregnes ligeledes i danske kroner (DKK).

Ved betaling med Anyday hæver vi den første betaling, når varen afsendes. Derefter betaler du en månedlig ydelse den sidste hverdag i de næste tre måneder. Denne ydelse afhænger af din ordretotal og betalingsplan. Såfremt du betaler alle rater til tiden, er der nul renter og gebyrer. Hvis du returnerer dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk ophøre. Læs mere om vilkår for brug af Anyday her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper

 

4. Levering

Hos I SAY bestræber vi os altid på at levere din bestilling inden for 1-3 hverdage i samarbejde med GLS. Ved travle perioder kan længere leveringstid forekomme. Vi pakker og sender ordrer ud alle hverdage. Hverdage defineres som mandag til fredag, med undtagelse af helligdage. 

Du kan vælge mellem følgende leveringsmetoder:

  • GLS pakkeshop
  • GLS hjemmelevering

Ordrer modtaget før kl. 12.00 behandles og forventes afsendt samme dag. 

Forsendelsesvalg foretager du selv ved ordrens afgivelse. Når din ordre afsendes fra vores lager modtager du en e-mail med et track and trace link, som du kan bruge til at spore din pakke. Du kan se status på din pakke på www.gls-group.eu. Hvis du er i tvivl om din forsendelse eller den er lang tid undervejs, hører vi gerne fra dig, så vi kan undersøge sagen. 

Det er dit ansvar som kunde at oplyse den korrekte leveringsadresse. Endvidere er det dit ansvar, at der på adresse og postkasse er synligt og korrekt navn, så din pakke kan leveres af GLS.

Skulle det ske, at pakken kommer retur til I SAY af denne grund, så afregnes der et behandlingsgebyr på 49,- ved tilbagesending, modtagelse og håndtering på vores lager. Det vil sige at din ordre behandles som en returvare til kreditering, så du modtager dine penge retur minus et håndteringsgebyr på 49,-.

 

5. Returnering

Når du handler online hos I SAY har du 14 dages fortrydelsesret. Din returret løber fra den dag, du har modtaget besked om at din ordre kan afhentes eller er leveret på din hjemmeadresse. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste ordre. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Pengene vil blive refunderet til samme kort, som blev benyttet ved bestillingen. For at være berettiget til returnering skal din vare være i samme stand som du modtog den i. De skal være ubrugte, med påsatte etiketter og i original emballage. Vi forbeholder os retten til at afvise refundering, hvis varen ikke lever op til disse kriterier. Dette sikrer dig som kunde, så du altid modtager en vare, som er ubrugt.

Ønsker du at returnere en vare:

  1. Udfyld den medsendte returseddel. 
  2. Vedlæg nu den medsendte returseddel og følgeseddel i returpakken sammen med dine varer.
  3. Sæt det medfølgende returlabel udenpå din returpakke.
  4. Indlever pakken hos din nærmeste GLS. Husk at få en kvittering for indlevering af din returpakke.

Bemærk: Der medsendes et GLS returlabel med i din ordre. Ved brug af denne returlabel og ønske om pengene retur, koster label 49 kr. Du er også velkommen til at benytte en anden forsendelsesform end vores returlabel, men dette sker for egen regning og risiko.

Vores returlabel er GRATIS at bruge hvis du:

  • … ønsker at ombytte til en ny størrelse.
  • … hvis du har fået leveret forkerte varer.
  • … hvis du har modtaget en reklamationsvare.

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Hvis en ordre nægtes at blive modtaget eller afhentes en ordre ikke i en pakkeshop og denne sendes retur til os, så afregnes der et behandlingsgebyr på 49,- ved tilbagesending, modtagelse og håndtering på vores lager. Det vil sige at din ordre behandles som en returvare til kreditering, så du modtager dine penge retur minus et håndteringsgebyr på 49,-.

Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for at varen er pakket forsvarligt ind. Du har ansvaret for pakken / varerne, indtil vi modtager den. Vi anbefaler derfor altid, at du får en kvittering for indlevering af din pakke og sporingsnummer. 

 

6. Ombytning af vare

Hvis du ønsker at ombytte en vare, kan du bruge den medsendte returlabel helt gratis første gang (Gælder kun til en anden størrelse). Ved ombytning nummer 2 osv. står du selv for at betale returen. Ombytningen skal dog ske inden for 14 dage efter du har modtaget besked om at din vare kan afhentes eller er leveret på din hjemmeadresse.

Hvis du ønsker at ombytte til en anden størrelse skal du bestille den på ny i webshoppen, og sende den oprindelige vare retur til kreditering. På den måde sikrer vi den nemmeste og hurtigste ekspedition af din nye vare. Din nye ordre sendes inden for 1-2 hverdage.

Genbestiller du den samme style i den nye ønskede størrelse, kan vi sørge for, at du kan bevare eventuelle rabatter, du fik på din oprindelige bestilling. Ønsker du dette, skal du skrive en mail til care@isay.dk, så sørger vi for at du modtager en ny rabatkode.

Ønsker du at ombytte en vare:

  1. Udfyld den medsendte returseddel og sæt kryds i boksen ved “Ja tak til GRATIS BYTTELABEL”.
  2. Vedlæg nu den medsendte returseddel og følgeseddel i returpakken sammen med dine varer.
  3. Sæt det medfølgende returlabel udenpå din returpakke.
  4. Indlever pakken hos din nærmeste GLS. Husk at få en kvittering for indlevering af din returpakke.
  5. Du kan nu lave en ny ordre på webshoppen på den rigtige størrelse.

 

7. Dokumentation af dit køb og returneringsformular 

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen, følgeseddel eller anden dokumentation for dit køb. Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får udbetalt det beløb tilbage, du har betalt til os ved købet (ikke evt. fragtomkostninger). Beløbet overføres altid til samme betalingsmiddel som du har betalt for købet. Har du for eksempel betalt med kort, udbetales købesummen til det betalingskort, du brugte til køb.

 

8. Dine rettigheder som kunde (Reklamation)

Ifølge dansk lovgivning er du som kunde dækket af en lovfæstet 2-årig reklamationsret. Ønsker du at reklamere over en vare skal det ske inden for rimelig tid og senest inden for to måneder.

Vedrører reklamationen en defekt i produktet anbefaler vi at rette henvendelse til os på care@isay.dk så snart defekten opdages, for at mindske tidsprocessen i din reklamation. Vurderer vi, at der er berettiget grundlag for din reklamation refunderer vi enhver udgift du måtte have i forbindelse med at sende varen tilbage til os. I tilfælde af, at vi ikke kan danne berettiget grundlag for din reklamation er forsendelsesomkostningerne for egen regning.

Ansvaret for pakken ligger hos dig indtil vi har modtaget varen. Vi anbefaler derfor at sende varen sikkert, at få en kvittering for forsendelsen med og gemme den, og om muligt at få et track and trace-nummer.

Når du returnerer varen, bedes du samtidigt så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug venligst vores returseddel. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer behandlingstiden for klagen.

Der er i Januar 2016 vedtaget ny lovgivning ift. forbrugerklageloven. I tilfælde af reklamation eller andet vil vi altid hjælpe. I tilfælde at parterne ikke kan blive enig henviser vi til EU kommisionens hjemmeside - Online Dispute Resolution > http://ec.europa.eu/consumers/odr/

 

9. Ansvarsfraskrivelse

I SAY A/S tager forbehold for fejl og mangler i hjemmesidens indhold, og fritager sig ansvaret for udsolgte varer. I overensstemmelse med gældende regler bestræber vi os dog selvfølgelig altid på at have det nyeste indhold og materiale i den korrekte version. Opdages indhold, som findes ukorrekt, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi kan til enhver tid ændre indholdet på hjemmesiden og er ikke ansvarlige for at give besked herom. Vi anbefaler derfor at revidere vores vilkår og betingelser når hjemmesiden benyttes.

I SAY A/S er ligeledes ikke ansvarlige for ethvert tab eller skade fra brug af hjemmesiden.

 

Kontakt os

Hvis du vil kontakte os, kan du gøre det via mail: care@isay.dk eller telefon + 45 87 24 45 00. 

Privatlivspolitik

Du kan læse vores privatlivspolitik på dette link.

Cookies 

På www.isay.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan dette gøres, afhænger af din browser. 

Ved at benytte www.isay.dk, accepterer du, at vi kan bruge cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende din computer. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Lov og værneting køb af varer på www.isay.dk er underlagt dansk ret og lovgivning. Enhver tvist afgøres ved de danske domstole.

Læs nærmere om vores cookiepolitik her

Find vejledning til "Cookie-bekendtgørelsen" her

Er du det rigtige sted?

Vælg nedenfor

Denmark

Kurv

Du mangler kun 799 kr før fri fragt!
Gratis fragt gælder kun levering til Danmark til GLS pakkeshops.